Studentermedhjælper til investeringsvirksomhed
Stud jur. fra Københavns Universitet
Er du godt i gang med dine studier på jurauddannelsen og har interesse for den finansielle lovgivning, så søger Tiedemann Independent studenterhjælp, der medvirker til, at lovgivning overholdes, og varetager compliance opgaver.
Vi er en mindre virksomhed, og du vil få bred berøring med de forskellige krav og opgaver, der er i en finansiel virksomhed. Et spændende job for den selvstændigt arbejdende.
Vi forestiller os, at du kommer et par gange om ugen svarende til i alt 10-15 timer. Yderligere arbejde forekommer, og vi er fleksible omkring eksamenstid.
Vi forestiller os, at du kommer et par gange om ugen svarende til i alt 10-15 timer. Yderligere arbejde forekommer, og vi er fleksible omkring eksamenstid.
Kvalifikationer:
Minimum 4. semester på jura, Københavns Universitet
Har mod på at kaste dig over nye opgaver
Kan arbejde selvstændigt
Har en sikker skriftlig og mundtlig formidling
Er struktureret og kan holde overblikket trods mange bolde i luften
Energisk og ordentlig
Send et par ord om dig selv, CV og karakterudskrift til Tiedemann ct@tiedem.dk. Ansøgningerne behandles løbende, og vi forventer, at du kan starte snarest.
Du kan høre mere hos Klaus Serup og Christian Tiedemann ct@tiedem.dk tlf. 33 15 60 17
Om os
Tiedemann Independent A/S er et uafhængigt familieejet investeringsforvaltningsselskab med Finanstilsynets tilladelse. Vores mål er at gøre det, der er bedst for vores investorer. Vi administrerer fondene Independent Invest og Independent Mix. Vi rådgiver og forvalter desuden diskretionære mandater for vores investorer. Du kan læse mere om os på independentinvest.dk.